Når du som privatperson eller virksomhed får taget billeder hos mig, kan du altid regne med, at resultatet står på tre solide ben der består af kvalitet, professionalisme samt stor forståelse af opgaven, der stilles. Som fotograf går jeg aldrig på kompromis med kvaliteten i mine billeder og er først tilfreds, når et billede sidder lige i skabet – også for dig som kunde.

Mine kompetencer spænder over alle typer fotografering samt video- og droneoptagelser. Som professionel fotograf står jeg aldrig stille i mit fag, men søger konstant at finpudse og udvikle mine kompetencer. Dette gør jeg gennem kurser og workshops i ind- og udland, bl.a. USA.

DSC_9897.jpg

ROLLER OG OPGAVER

Mine mange års erfaring som professionel fotograf har givet mig et solidt vurderingsgrundlag, der gør mig i stand til at perspektivere og danne mig et overblik hurtigt. Min erfaring og evner til at fange stemninger og unikke udtryk i portrætfoto og reportagefotos har bl.a. bragt mig opgaver med at tage pressefotos af kongefamilien.

Som resultat af, at jeg som en af de første i Norden begyndte at arbejde med udstyr fra Sony, er jeg af Sony blevet udvalgt til at holde foredrag om brugen af deres udstyr til deres interne Sony Alpha Pro Events. Jeg deltager også i uddannelse af Sonys forhandlere i Danmark.

750_2794.jpg

PERSONEN BAG KAMERAET

Som fotograf er mit kamera er altid med mig, hvor jeg går og står. Det er en naturlig del af den, jeg er. Mit hjerte banker for de storslåede landskaber, hvor den vilde natur hersker. På rejser der spænder fra Grønland over Lofoten i Norge til Japan og USA har jeg fanget fantastiske motiver, som du kan se et udsnit af her. Derudover fascineres jeg også af cityscapes i hele verden og af at fortælle stærke historier som reportagefotograf.