Headshot for virksomheder

En væsentlig del af min opgaver er headshots. I 2019 var jeg på en workshop med den meget anerkendte amerikanske headshot fotograf Peter Hurley. Tre hårdpakkede dage i en studie i Denver. Det var en fantastisk oplevelse, og nok det største spark i den rigtige retning, jeg har fået i min karriere.

Peter Hurley har et meget præcist workflow. Jeg har taget dele af hans fremgangsmåde, og tilpasset den så den passer til danske forhold.

Langt de fleste opgaver bliver optaget hos kunden. Nogle gange over flere dage, så man kan få alle medarbejdere i virksomheden fotograferet.

Jeg bruger en del flashlamper, og kan på den måde sikre at billederne er præcist belyst, og at de ikke er forskellige fra gang til gang.